Om ‘Et bønnemanifest for kirken’
Det er min klare holdning, at bønnen generelt set bør opgraderes i den kristne kirke. Alt for mange kirker har for lidt bøn, bønnemøderne er kedelige, det er for svært at bede med, og der mangler fokus og ledelse. Det bør kirkens ledelse ændre på. For det bør være lederne, der går foran og kalder menigheden til bøn. Men det kræver ledelse, strategi og masser af forberedelse. I dette indlæg vil jeg beskrive den plads, jeg mener, bønnen skal have i kirken.
Kirkens evige identitet
Det er vigtigt at have vores identitet som kirke på plads. Det følgende er et lille oversat udpluk fra Mike Bickles artikel i det kristne magasin Charisma, hvor han forklarer om kirkens identitet som et bedehus. Læs meget gerne hele artiklen via linket.
Den evige bestemmelse for al Guds folk er at virke som et bedehus nu og i den kommende tidsalder. Vi finder den største autoritet, ære, værdighed og sikkerhed i denne realitet. Dette var ikke menneskets ide, men Guds. Han ønsker ikke først og fremmest, at vi skal holde flere bønnemøder (selvom det er en god ting), men han ønsker at etable en bønnekultur i Kristi legeme.
Jesus afslørede denne evige identitet og bestemmelse for sit folk i en kort sætning i Matthæus 21:13: “Der står skrevet ‘Mit hus skal kaldes et bedehus”. Esajas udtalte også dette dekret, da han profeterede til Israel: “Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene” (Es 56:7). Når Gud kalder os ved navn, indikerer det vores karakter og hvordan, vi skal virke i Helligånden. Hvad betyder det så at være et bedehus? Det betyder, at Gud taler til os og rører vores hjerter; derefter taler vi de samme ord tilbage til ham, og det rører hans hjerte.
Vi bliver som kirke nødt til at finde tilbage til denne identitet. Vi har brug for at være en kirke efter Guds hjerte, hvilket bl.a. inkluderer at være en bedende kirke.
Djævelens modstand
En anden vigtig ting, vi bliver nødt til at forstå, er, at djævelen ikke bryder sig om bøn. Ja, han bryder sig i det hele taget slet ikke om os. Effektiv og fokuseret bøn er en stor trussel mod djævelen, så derfor kæmper han for at minimere truslen fra vores bøn. Djævelen har ikke så meget imod, at vi tror på Gud, så længe vi ikke er en trussel mod ham. Men når vi beder, yder djævelen modstand, og det er vigtigt at forstå denne modstand.
I det følgende skal vi se lidt nærmere på, hvordan Djævelen yder modstand mod os og vores bøn. Først tre steder i bibelen, som taler om dette:
#1: Johannes Åbenbaring 12:7-12:
v7 Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, v8 men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. v9 Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.
v10 Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:
Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes, for vore brødres anklager er styrtet, han som dag og nat anklagede dem for Gud.
v11 De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord. De havde ikke livet for kært til at gå i døden.
v12 Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem! Men ve over jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer med stort raseri, fordi han ved, at hans tid er kort.
#2: Zakarias 3:
v1 Så lod han mig se ypperstepræsten Josva, som stod foran Herrens engel, mens Satan stod på hans højre side for at anklage ham. v2 Herren sagde til Satan: »Herren irettesætter dig, Satan; Herren, som har udvalgt Jerusalem, irettesætter dig. Denne mand er jo et stykke brænde, der er trukket ud af ilden.« v3 Josva stod foran englen med snavsede klæder på. v4 Da sagde englen til dem, der stod foran ham: »Tag de snavsede klæder af ham.« Til Josva sagde han: »Se, jeg fjerner din skyld fra dig og giver dig festklæder på.«
#3: Daniel 10:2-5 + 11-14:
v2 På den tid holdt jeg, Daniel, sorg i tre uger. v3 Jeg spiste ikke lækkert brød, der kom ikke kød og vin i min mund, og jeg salvede mig ikke, før de tre uger var gået. v4 På den fireogtyvende dag i den første måned, da jeg var ved bredden af den store flod, Tigris, v5 løftede jeg øjnene og så en mand iført en linneddragt, med et bælte af Ufaz-guld om lænden.
v11 Så sagde han til mig: »Daniel, du højtelskede mand, forstå de ord, jeg nu taler til dig, og rejs dig op; for nu er jeg udsendt til dig.« Og da han talte til mig, rejste jeg mig skælvende. v12 Han sagde: »Frygt ikke, Daniel, for fra den første dag du satte dig for at opnå indsigt og at ydmyge dig for din Gud, er dine ord blevet hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld. v13 Fyrsten over perserriget har stået mig imod i enogtyve dage, men Mikael, en af de fornemste fyrster, kom mig til hjælp, da jeg var ladt tilbage dér hos Persiens konger. v14 Og nu er jeg kommet for at få dig til at forstå, hvad der skal ske med dit folk ved dagenes ende. For også dette syn gælder de dage.«
I #1 ser vi, at djævelen befinder sig i Himlen. Det er i sig selv ret kontroversielt, men det er faktisk, hvad bibelen siger. Handlingen, der udspiller sig i #1, er endnu ikke sket. Det sker først i midten af de sidste 7 år i endetiden (se tidslinje for endetiden – kommer snart). Derfor befinder djævelen sig pt i Himlen, hvor han ifølge vers 10 anklager Guds folk dag og nat. Det er væsentligt at forstå og være opmærksom på, da dette har betydning for os. Via sine anklager gør djævelen alt, han kan, for at ødelægge os, hindre vores bønner og hindre, at vi beder. Han yder modstand mod os, og denne modstand må ikke undervurderes. Ja, Jesus har besejret djævelen, men djævelen har stadig en vis magt, som han bruger mod de kristne.
I #2 ser vi igen, at djævelen anklager Guds folk og i dette tilfælde ypperstepræsten Josva. Det foregår endda foran Herrens engel, som er Jesus. Men Herren (faderen) irettesætter djævelen, og Jesus fjerner Josvas skyld. Dette vers er en understregning af, at djævelen er ihærdig i sine anklager af Guds folk. Men det understreger samtidig, at Gud er på vores side. Han tilgiver vores synd og irettesætter djævelen.
I #3 ser vi, at Daniel i sorg over sit folks synd ydmyger sig og beder til Gud om forståelse. Efter tre uger kommer en engel som bønnesvar. Ifølge vers 12 blev hans bønner hørt med det samme, men fyrsten over perserriget (en af satans engle) stod englen imod. Englen får hjælp af ærkeenglen Mikael, men der går 21 dage, selvom bønnen blev hørt med det samme. Det fortæller os noget om, hvilken modstand djævelen yder mod Guds folk og især mod dem, der beder. Djævelen ønskede ikke, at Daniel skulle have svar på sin bøn, men det lykkedes ham kun at forsinke svaret.
Generelt set og især, når vi beder, yder djævelen modstand mod os ved især at anklage os for Gud og prøve at hindre vores bønne og bønnesvaret. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi beder. Vi må ikke bare give op, for dermed overlader vi initiativet til djævelen. Vi har brug for bøn – ja, meget bøn. For når vi beder, bekæmper vi djævelens værk og fremmer Guds rige – især hvis vi beder fokuseret.
I sidste ende er det Gud/Jesus, der besejrer djævelen og giver det, vi beder om. Vi kan ikke gøre så meget fra eller til – ud over at bede. Men Gud har valgt at virke, når vi beder. Gud er ikke en solo-Gud, der opererer adskilt fra sit folk. Nej, han har udvalgt os som partnere i sit rige til at bede, og han virker primært (men dog ikke alene) ved at svare på vores bønner – især når vi beder i overensstemmelse med hans vilje.
Vi skal ikke være bange for djævelen. Vi skal blot være opmærksom på den modstand, han yder. Gud er langt stærkere end djævelen, så djævelen får ikke held med sin modstand – med mindre vi ikke beder.
Bøn og lovsang hører sammen
Egentlig kan man ikke adskille bøn og lovsang. Det er to sider af samme sag, og de bør flettes sammen; bl.a. ved at synge bønner og bede tilbedelse.
Johannes Åbenbaring 5:6-9 beskriver denne sammenhæng:
v6 Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire levende væsener og de ældste, det så ud som slagtet, og det havde syv horn og syv øjne – det er Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. v7 Det gik hen til ham, der sad på tronen, og fik bogen af hans højre hånd. v8 Og da det fik bogen, faldt de fire væsener og de fireogtyve ældste ned for Lammet, hver med sin harpe og sine guldskåle fulde af røgelse – det er de helliges bønner. v9 Og de sang en ny sang…
Vi ser her, hvordan de fire væsener og de 24 ældste hver har en harpe, der repræsenterer musik/lovsang, og skåle med røgelse, der er de helliges bønner. I dette har vi et klart forbillede i at kombinere bøn og lovsang. Når der sker foran Guds trone, bør vi også gøre det.
I IHOP har de lavet en model for, hvordan man kan kombinere lovsang og bøn. Modellen hedder Harp and Bowl, og den inkluderer bl.a., at musikken spiller uden afbrydelse, hvilket er inspireret af 3. Mosebog 3:3
Ilden skal til stadighed holdes brændende på alteret, den må ikke slukkes”.
Modellen indeholder forskellige måder at kombinere bøn og lovsang. I en af dem startes med lovsang, og efterfølgende flettes bønnen ind. Ofte synger lovsangerne de bønner, bønnelederen beder, og de inspirerer hinanden gensidigt. Typisk er der såkaldt rapid fire-bøn, hvor alle har mulighed for at bede med i mikrofonen.
IHOP bruger desuden at bede Guds ord (bibelen) tilbage til Gud – igen kombineret med lovsang/tilbedelse. Se og lyt selv hvordan det foregår på IHOPs webstream.
Ledelse og strategi
Den største fejl, kirken har begået på bønneområdet, er at tro, at bøn og bønnemøder ikke behøver ret meget ledelse. Nogle synes, det er fint at tage tingene, som de kommer. Vi spiller måske lige et par lovsange, og så kan man bede om det, man har lyst til. Dette er dumt, ufokuseret og ineffektivt, og det er i hvert fald ikke med til at gøre det mere spændende for menigheden at komme til bønnemøderne.
Der er absolut brug for ledelse på hele bønneområdet. Det bedste, mener jeg, vil være at lave en overordnet bønnestrategi og -plan for kirken. Heri kan man:
- definere behovet for undervisning om bøn
- definere hvordan man vil træne bønneledere i at lede bønnemøder
- definere kirkens identitet som et bedehus
- angive bønneområder (både faste og aktuelle – på ugebasis)
- angive hvordan man kan sammenflette bøn og lovsang – gerne a la Harp and Bowl
- lave målsætninger for både kvalitet og kvantitet (gennembrud i bønnen og antal deltagere på bønnemøder)
Det er vigtigt, at kirken formår at samle kirken til bøn. Bøn kan ikke uddelegeres til nogle få, som så står for bønnen, så vi andre kan være fri. Hele kirken bør komme til bønnemøderne, som bør være en eller flere gange om ugen. En af forudsætningerne for, at menigheden kommer til bønnemøderne, er, at møderne er spændende, og at det ikke er svært at være/bede med. Det kræver først og fremmest ledelse, fokus og passende bønneemner (vigtige generelle bønneemner beskrives nedenfor).
Et bønnemøde kunne f.eks. have følgende overordnede format (bør tilpasses og detaljeres):
- Lovsang, tilbedelse og spontan sang
- Kort og præcis introduktion til et bønneemne
- Bøn: i grupper, hver for sig på samme tid, skiftevis i mikrofon, andet – variation er godt
- Introducer næste bønneemne
- Bøn
- Introducer næste bønneemne
- Bøn
- Gentag fra punkt 1
Sørg for at etablere frimodighed, så folk ikke er tilbageholdende med at bede. Giv den hele armen under bøn.
Bønneemnerne må ikke være for smalle eller for bredde. Et smalt bønneemne er svært at bede for i ret lang tid. Modsat er et meget bredt bønneemne heller ikke godt, da man bliver ufokuseret og beder i øst og vest. Sørg for en passende bredde og træk ikke hver bønnesektion i langdrag. Kig på resten af menigheden og se, om folk er stået af, eller om de er fuld engageret i bønnen. Brug denne information til at bestemme, hvor lang tid hver bønnesektion skal være. Typisk er 5-10 minutter fint, men det kan også være længere – nogle få gange væsentligt længere.
Bønneemnerne skal også være relevante og til at gå til. Jeg tror, at de fleste står af, hvis man f.eks. bruger en halv time på at bede om åbenbaring af Gud som vores far. Jeg gør i hvert fald. Bønnemøderne bør designes sådan, at så mange som muligt føler sig vel tilpas og har nemt ved at være med.
Hvad skal man bede om
Det er vigtigt med gode og relevante bønneemner. De er med til at gøre os effektive og holde os fokuserede. Når menigheden samles til bøn, bør de fleste bønneemner være udledt af bønnen “komme dit rige”, som stammer fra Fadervor. Denne bøn udgør ikke et enkelt bønneemne men er snarere en ramme for, hvordan vi bedst muligt beder i overensstemmelse med Guds vilje.
Mere om dette kommer snart.
Læs mere om at være et bedehus på IHOP FAQ
